Det Kgl. Teater

2015: Instruktør samt visuelt og dramaturgisk koncept på ‘Horisonten’.

Anmeldelser:

”HORISONTEN”  er både meget smuk og ørkeløs forestilling der blander dans, skuespil, sang og musik med lys og lyd under udnyttelse af Skuespilhusets flotte tekniske muligheder. Paradisiske omgivelser vokser frem, skygger spiller med, tidslavinen når kanten og brækker af, ytringer forsøges, tanker forvirres-livet er en lang impulsiv bevægelse ud over vor fatteevne. Lykkelig den der oplever smukke øjeblikke. Forestillingen appellerer nok først og fremmest til en søgende nutids publikum. Den kræver medspil fra tilskuerrækkerne.”

Knud Cornelius. Sjællandske

 

”Det er storevidder, Det Kongelig Teater for en gangs skyld vover sig ud på. Noget så sjældent som et samspil mellem skuespil, opera og ballet. Man mærker fra først til sidst, ai det er mennesker, som er verdens byggesten. Menneskeligheden er forestillingens styrke. Man kan næsten ikke glo sig mæt på dem, som de stå her 22 styk på en lang række og taler direkte til os-unge og gamle, store og små…..svært ikke at blive grebet af den visuelle poesi og menneskesans, som Catherine Poher i flere omgange er blevet Reumert belønnet for….forestillingen bære på godt og ondt præg af at være et kollektiv samarbejdsprojekt, hvor alle har bidraget og improviseret sig frem……Forestillingen lyser af mod, og det er en mangelvare i dansk teater.”

Monna Dithmer. Politiken

 

”Catherine Poher har i hvert fald et udgangspunkt med ”Horisonten” der burde få koldsveden til at springe på de fleste pander. Men missionen lykkes nu i hovedparten af forestillingen. De tre kunstarter er samlet i et kunstnerisk univers og udtryk, der ikke hører til klassisk kongelig teater. De er ligestillede og alle har deres øjeblikke af skønhed. Essensen af forestillingen er at være til og alle de måde vi er på….hundrede minutter, der rummer stor skønhed, men også gentagelser og tomgang, inden vi slutter med så langt til horisonten, som man kan få det i skuespilhuset: en helt åben bagscene, og med forestillingens ældste og yngste siddende alene tilbage foran på scenen. Fortiden og fremtiden sammen i nuet.”

Rikke Rottensten.  Berlingske

 

”det var lidt småpudsigt sine steder, ikke meget mere….på scenen manglede vi engenlig kun den fjerde, den største og formentlig den vigtigste kunstart på Det Kgl. Teater, nemlig administration, for at tomgangen kunne være blevet optimal.”

Henrik Lyding. Jyllands posten

 

”det er sjældent at opleve, hvor afgrunds dybt vores national scene kan falde…det er med andre ord en omgang Kejserens Nye Klæder, der udgiver sig for at være noget unikt, men viser sig at være det rene ingenting.”

Lars Wallenberg. Børsen

 

I første akt bevæger hele holdet sig virkningsfuldt hen over scenen i en velgørende langsommelighed, illustrerende universets udvikling og milliarder af år på bagen.de diskuterer hverdagens småproblemer, dilemmaer, tvivl og sorger i et velanrettet polyfonisk kor. Denne monologiske fællessnak er forfattet og udført med stor poetisk sikkerhed og en fin fornemmelse for tragisk og komik….Det er i de mest enkelt anlagte scener, poesien og kunsten fejrer sine største sejre i Horisonten.”

Nanna Goul, Weekend avisen.

 

”Åben Dans og Det Kongelig teater har skabt den smukkeste fusionsforestilling. Aldrig før har skuespilhusets scenerum virker så magisk. …Drømmen om at lade teatrets kunstarter smelte sammen er smuk. Ikke som i en musical men i et værk, hvor alle udtryk fylder lige meget-og hvor det er performernes personlige erfaringer, der skaber forestillingen….Hvad for sådan en fusion skabe, som Det Kongelig Teater aldrig vil kunne skabe alene+ Horisonten kan skabe drømmebilleder. Billeder af store skønhed og nærhed. Der stryger en blid vind af humanisme over scenen, når disse stærke performere åbner kroppene og deler ud af deres kunst. Samtidig er der mange sceener der er for lange…men pyt….det gør godt at tilbringe aftenen langs denne horisont…Hvilken overdådighed! Hvilken forkælelse!”

Anne Middelboe Christensen. Information

 

”Tak for en stærk inspirerende oplevelse, du slog i aften virkelig benene væk under mig og Susanne. Jeg vidste at noget godt var på vej i horisonten, men jeg var ikke forberedt på at blive blæst omkuld i den grad som det skete!”

Per Bak Jensen

 

”Tusind tak for en FANTASTISK oplevelse i går. Må stjerner og hjerter vælte ned over jer! Det var helt vildt at se et kendt udtryk på meget stor scene og imponerende så elegant kunstarterne flettede sig sammen. Gik derfra uden at have lyst til at tale med nogen, men bare blive i oplevelsen. Det sker sjældent, så kæmpetak og tillykke!”

 

” Det er i mine øjne teater der virker ligesom vejret var i dag, – solrigt, gnistrende klart i lyset og skyer der blæser forbi. Jeg blev meget bekræftet af det bredde favntag I tager på teateret og teaterrummet. Et billede på at hvor meget der kan hænge sammen i kunsten. Tak for det.” 

Cai Ulrich Von Platten

 

” Jeg var inde og se ”Horisonten” for et par dage siden, og vil gerne takke dig for en stor oplevelse! Skønt at se teatret brugt på en så smuk og vital og bevægende og original måde.Tak til alle medvirkende, tak for mageløs lydside og lysdesign, tak også til Thomas, og tak til Det Kongelige. Og tak skal du have, Catherine!”

Janken Varden

2010: Instruktør på ‘På Den Anden Side’.

Udpluk af anmeldelser:

PÅ DEN ANDEN SIDE
5 stars
….man mærker tydeligt at franske Catherine Poher har en fortid inden for Billedstofteatret/Hotel Pro Forma. Enkeltheden, det matematisk præcise og det lys æstetiske får nemlig fuld power, samtidig med at dét ,som umiddelbart synes at være florlet improvisation, i virkeligheden er benhård timing og ditto præcision.

Lars W. Wallenberg. Børsen.
5 Hjerter

”På den anden side” er en gang ”Alice i Eventyrland” med forvandlingsmagien og fantasien dunkle kræfter i behold. Catherine Poher lade en besættende poetisk fabel folde sig ud i Skuespilhuset, fuld af grotesk humor og anelsesfuld billedkraft….forestillingen lyser af overskud. En sjældent vellykket samarbejde mellem medvirkene mange forskellige steder fra. Det er tryllet med visuelt teater, dans, musik og objektteater, så forestillingen har fundet sit eget form.

Mona Dithmer. Politiken

 

Udover scenografien og kostumerne, som er betagende, dejligt enkle og smukke er skuespillerne bare sig selv og helt inde i deres roller. Vi bliver inviteret ind i deres fantastisk tidløse leg. Ja, ligesom børn, der leger, helt opslugt af nuets og fantasiens uendelige univers. Det er modigt eksistentielt, fascinerende og rørende, og jeg selv får tårer i øjnene adskillige gange, og glemmer at jeg sidder på en stol i en teatersal.

Mikkeline Gudmand-Høyer. Modkraft

…Alt er formidlet i et frit og humoristisk flow, med en stor forståelse for teatrets væsen og dets virke midler. Den høje kvalitet i den ballet- og akrobatik inspirerede dans, det klezmerinspirende parade band, opfindsomheden i scenografi og kostume og ikke mindst tekstens mange lag giver et udbud af oplevelser, der kan nydes af alle. Der udstråler spilleglæde fra scenen og hver figur optræder med en stærk autenticitet.

Tania Rangstrup-Christensen. Byen kalder.

 

…Jeg selv og en række begejstrede teaterfolk, jeg har talt med om ”På den anden side”, anbefaler den til alle, vi møder. Den har potentiale til at blive en evergreen, gentaget på DKT med mellemrum.

Bjørn Lense Møller

 

…..Det er en forestilling, der tør vise det grusomme og rå side af livet og den balancerer på en knivsæg mellem det legende fantasiunivers og uhyggen, gyset og angsten med associationer til børnemareridt. Den bevæger sig langt ind i fantasien og dens allermørkeste afkroge uden at miste forbindelsen til dagligdags refleksioner over livets mening, og det er det der gør den så intens og medrivende.


Louise Bagger. Peripeti.

Se også anmeldelser og reaktioner her.